Den danske våbensmugler

Lastrummet i det lille propelfly er fyldt med våbenkasser, mens det svæver i natten over Indien. Pludselig sænker flyet sig og lader kasserne glide ud. Niels Holck ånder lettet ud, men ved slet ikke, hvad der venter ham. For da han kaster fire tons våben ud af lastrummet, så kaster han samtidig sig selv ud i årtiers flugt fra at blive retsforfulgt i Indien. Nu udspiller sagen om hans udlevering sig igen i en dansk retssal, og selv er han overbevist om, at han er brik i et storpolitisk spil, der vægter diplomatiet over hans liv. Så er Niels Holck terrorist, frihedskæmper eller en sødetablet i den diplomatiske kaffe? Det spørger Genstart ham om i dagens afsnit. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 16/5.

Om Podcasten

Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.