Et sjældent drab

Billederne af Mia Skadhauge Stevn, der forlader et diskotek i Aalborg og forsvinder væk i en mørk personbil, brænder sig fast hos mange. Nu, halvandet år efter, er der sat et foreløbigt juridisk punktum i sagen. En 38-årig mand er kendt skyldig i drab, usømmelig omgang med lig og forsøg på voldtægt. Mord som det på Mia Skadhauge Stevn er uhyre sjældent, men også svært at forebygge. Alligevel bliver det afgørende for en politisk indsats, der skal forhindre drab og vold mod kvinder. Line Vaaben, journalist på Politiken, som i flere år har skrevet om drab på kvinder, fortæller i dagens Genstart om sagen og det, den har ændret. Vært: Anna Ingrisch.

Om Podcasten

Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.