Fanget i Elons net

Du finder dem på sønderbombede hospitaler, midlertidige regeringsbygninger og i mudrede skyttegrave på frontlinjen. Små hvide antenner, der kobler ukrainerne op på Starlink, Elon Musks omfattende netværk af satellitter. Starlink bliver kaldt blodåren i landets militær og efter krigens udbrud er nettet mange steder også det eneste, der forbinder de ukrainske familier. Men nye afsløringer viser, at den amerikanske tech-milliardær angiveligt taler med Putin og flere gange har været ved at slukke for nettet over Ukraine. Simon Kruse, Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent fortæller, hvordan Elon Musk zigzag-kurs har fået statsledere og militærchefer til at spørge sig selv og hinanden, om man har været naive og gjort sig for afhængig af en utilregnelig rigmand? Vært: Anna Ingrisch.

Om Podcasten

Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.