Bin Ladens løjtnant

En af verdens mest eftersøgte terrorister, Osama Bin Ladens løjtnant, sidder på sin balkon i Kabul for at nyde den friske morgenluft - helt uvidende om, at der langt over ham svæver en drone. Den amerikanske efterretningstjeneste har nemlig opsnappet, at Al-Qaeda lederen er vendt tilbage til den afghanske hovedstad. Og da de retter dronens missiler mod Ayman al-Zawahiri, en af hovedarkitekterne bag terrorangrebet på World Trade Center, er 20 års intens menneskejagt endelig forbi. Men hvem var Ayman Zawahiri og er verden blevet et tryggere sted efter hans død? Jakob Sheikh, journalist og forfatter til bogen 'Vi tabte' giver et bud. Vært: Anna Ingrisch.

Om Podcasten

Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.