Diegos dødedans

Diego Maradona var fodboldpoet og sportsgeni. Men han var også synder med et galoperende kokainmisbrug. I seng med mafiaen. I seng med kvinder uden for sit ægteskab. Alligevel virker hele verden klar til at tilgive synderen og hylde geniet her i dødens triumf. Hvorfor? Vi taler med Preben Elkjær om Maradonas bedrifter og eftermæle. De spillede fodbold mod hinanden, med hinanden - og Elkjær fik som journalist eksklusiv adgang til legendens forstyrrede liv.

Om Podcasten

Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.