Elendig alliance

Fra champagneskål til personlige intriger med hån af ledelsen og så et trusselsbrev til jyske lokalpolitikere. Liberal Alliance er blevet til en fortælling om storhed og fald. For en to år gammel personfejde mellem lokalpolitiker Steen Holm Iversen og folketingsmedlem Henrik Dahl har skabt ringe i vandet. Og nu er samtlige af de seks byrådsmedlemmer, der i 2017 blev valgt ind for LA i Sydjylland, forduftet. Men hvordan kan personfnidder rive alliancen midt over? Og hvad betyder den sydjyske fejde for partiets chancer til det kommende kommunalvalg? Tidligere medlem af Liberal Alliance Joachim B. Olsen er ikke overrasket over, hvor elendig partiets alliance er blevet. Vært: Simon Stefanski.

Om Podcasten

Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.