En virus fra Allah

Hun ringer til sin kilde "Skyggen" i Bagdad midt om natten. Puk Damsgård har hørt rygter om, at Islamisk Stat vokser og udnytter coronakrisen til at lave mere koordinerede angreb - at de ser virussen som sendt fra himlen. "Skyggen", en højtstående soldat i de irakiske elitestyrker, bekræfter rygterne: selvom terrorbevægelsen officielt er erklæret besejret, laver IS pludselig flere og mere avancerede angreb. "Skyggen" og DR's mellemøstkorrespondent tager os med ind i den nye IS-kamp og tilbage til deres fælles fortid under IS-slaget om Mosul.

Om Podcasten

Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.