Hjort takker af

Det er en politisk sværvægter, der takker af, når det kommende folketingsvalg slutter. Claus Hjort Frederiksen har i årtier været venstres politiske vogter, partiets pitbull-terrier og helt store strateg. Men lige inden sit velfortjente otium risikerer den mangeårige partisekretær og minister at blive husket for noget helt andet: At have røbet nogle af statens dybeste hemmeligheder. Hvorfor udbasunerede han fortrolige oplysninger, som han vidste var hemmelige? Og fortryder han? Det spørger Genstart Claus Hjort Frederiksen om i dag. Vært: Anna Ingrisch.

Om Podcasten

Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.