Likvidering af en hitmager

En af Sveriges mest kendte rappere falder sammen på fliserne i en forstad til Stockholm. Han har været målet for en salve af ti skud, og to af dem har ramt ham i hoved og bryst. Likvideringen af den kun 19 år gamle stjernerapper Einàr får Sveriges massive problemer med bandekriminalitet og skudepisoder til at stå helt skarpt. Men hvordan har den brutale vold spredt sig til toppen af hitlisterne? David Sausdal, kriminolog ved Lunds Universitet i Sverige, fortæller om det sted, gangster-rappen krydser de kriminelle bander i Sverige. Vært: Simon Stefanski.

Om Podcasten

Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.