Spionreden i Ringsted

Politiet trykker på manhunt-knappen. De tror, at en mand i en Volvo skal til at udføre et attentat på en eksil-iraner i Ringsted. Det er falsk alarm, men mordplanerne findes tilsyneladende. Imens viser det sig, at iraneren i Ringsted måske ikke kun er offer. Nu er han nemlig lige blevet tiltalt for at støtte terror. Den dybt komplicerede sag viser sig at være en spejling af den store konflikt i Mellemøsten mellem dødsfjenderne Iran og Saudi Arabien - og det hele udspiller sig i en lille dansk provinsby. DR journalisterne Louise Dalsgaard og Thomas Foght har fulgt sagen helt tæt.

Om Podcasten

Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.