Tebreve fra Putin?

Den russiske oppositionsleder Alexei Navalny skriger af smerte. Han falder om i et fly fra Omsk i Sibirien, hvor han har ført kampagne for oppositionskandidater op mod de russiske lokalvalg i september. Det eneste, han har indtaget den dag, er en kop te. Og mistanken falder straks på en forgiftning, som det så ofte før er sket for stemmer, der modsiger regimet. Men hvorfor skulle Navalny forgiftes netop nu, og er det Putin, der står bag den giftige tradition? Anna Libak, udlandsredaktør på Weekendavisen, er for længst holdt op med at invitere kritiske russiske røster til Danmark. Hun er blevet for bange for, om det kan koste dem livet.

Om Podcasten

Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.