Indenfor Metas mure

Stolt over at blive spurgt og med håbet om, at gøre en forskel, være med til at fjerne skadeligt indhold på internettet, takker psykolog Lotte Rubæk ja til en plads i Metas ekspertpanel for selvskade, spiseforstyrrelser og selvmord. Men hun bliver hurtigt skuffet og desillusioneret. Til møderne med internationale eksperter og Meta-medarbejdere oplever hun, at techgiganten, der står bag Instagram og Facebook, faktisk ikke er særlig interesseret i at høre hendes bekymringer. Mens hun sidder i panelet, ser hun, at der stadigt stigende bliver uploadet en lind strøm af blodige, uhyggelige og destruktive videoer, som konstant lander i skødet på børn og helt unge. Så nu er hun stoppet. I dag spørger Genstart Lotte Rubæk, hvad det er for nogle skrækkelige videoer, vores børn ser og hvad hun oplevede, at Meta gjorde, da hun kom indenfor murene? Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 22/3.

Om Podcasten

Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.