Kulturelitens lort på dåse

Han er rasende, da det går op for ham, at hans hårdt optjente skattekroner går til meningsløs kunst i storbyen. Så rasende, at han sætter gang i en folkebevægelse, der går i krig mod kunststøtten og kultureliten. Lagermedarbejderen fra Kolding, Peter Rindal, lægger navn til rindalismen og bliver selve ansigtet på en kulturkamp, der tilsyneladende ikke vil dø. Her mere end 50 år senere er der stadig politiske kulturkrigere, der spejler sig i ham. Nok til at en af hans største fans, den tidligere kulturordfører for Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen, nu har skrevet en biografi om Rindal. Han vil genoplive Rindals tanker og hans kamp mod statsstøttet kunst. Vært: Thomas Tjaerandsen.

Om Podcasten

Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.