Miraklet i regnskoven

"Bliv, hvor I er," lyder det fra højttalerne på en helikopter, der flyver hen over Amazonas. Med hjælp fra lokale stammer leder det colombianske militær ihærdigt efter fire børn, der mirakuløst er overlevet et flystyrt dybt inde i regnskoven. Efter 40 dage finder redningsholdet endelig børnene, der er afkræftet - men i live. Børnene tilhører Huitoto-folket, hvor viden om junglen bliver overleveret fra generation til generation. Men den moderne verden er en trussel for det oprindelige folk, der bliver færre år for år. DR's korrespondent i Sydamerika, Kristian Almblad, fortæller om det særlige bånd til naturen, der kan gå tabt, når stammerne langsomt forsvinder. Vært: Anna Ingrisch.

Om Podcasten

Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.