Mørklagt - Agent Samsam

På en skrattende telefonforbindelse fra et spansk fængsel fortæller Ahmed Samsam for første gang en journalist om en hemmelighed, han har båret på i årevis. I Spanien sidder han inde for en terrordom og bliver kaldt en af de farligste jihadister. Men i telefonen fortæller han, at han på sine rejser til Syrien var hyret af den danske efterretningstjeneste til at være deres øjne og ører. Genstart holder juleferie, men i stedet kan du høre 1. episode af DR's nye podcast serie 'Mørklagt - Agent Samsam' - Om en politisk betændt sag, der nu er mørklagt af de danske myndigheder og efterretningstjenester.

Om Podcasten

Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.