På tærsklen til storkrig

Et nedtællingsur går i gang, da den magtfulde Hizbollah-milits varsler en afgørende tale om Israels krig mod Hamas. I ugevis har gammelt fjendskab mellem den militante shiamuslimske bevægelse og Israel truet med at udløse storkrig i Mellemøsten, og for første gang siden krigens begyndelse vil Hizbollah-leder Hassan Nasrallah kommentere den spændte situation. Talen er ikke den eskalering, som mange frygter, men "alle muligheder er åbne," lyder det i en faretruende advarsel. Seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier, Helle Malmvig, fortæller om Hizbollahs balancegang mellem venner og fjender. Vært: Anna Ingrisch.

Om Podcasten

Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.