Skælvet i Syrien

Det er få forundt at dø af alderdom i Syrien. Regimets bombefly har i årevis målrettet sit artilleri mod det syriske sundhedsvæsen. Læger og sygeplejersker er forsvundet og blevet tortureret. I det nordlige Syrien, hvor oprørsgrupper kontrollerer, er der nærmest ingen hjælp. Nu smadrer et jordskælv byer, der i forvejen ligger i ruiner. Der går flere dage, før der bliver åbnet flere grænseovergange, og nødhjælpen kan nå frem til de millioner syrere, der har behov for det. I dag fortæller læge og forkvinde i Mellemfolkeligt Samvirke, Haifaa Awad, om Syriens glemte tragedie. Og nødhjælpen, der er fanget i politisk dødvande. Vært: Anna Ingrisch.

Om Podcasten

Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.