Tørt land

Det tørre brune græs kradser under fødderne. Den matte og grå jordoverflade slår revner og vandløb tørrer ind til næsten ingenting. Tørken er synlig for alle. Og den bagende sol, der til at begynde med bliver hilst velkommen som en savnet sommerbebuder, er ikke længere ensbetydende med godt vejr. Mere end tre uger går der før den første sommerregn falder, og da dråberne langt om længe falder - er det ikke nok. Kulturgeograf, underviser og forfatter, Emmy Laura Perez Fjalland tager os med ud i sommertørken og fortæller om den foruroligende forandring, den er udtryk for. Vært: Anna Ingrisch.

Om Podcasten

Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.