Boykot, boykot, boykot

"Nej tak til amerikanske varer, produkter, mad, drikke, snacks, tandpasta, jeans, barberskum, shampoo og diverse". Det er navnet på den gruppe, Jon Adamsen har stiftet på det amerikanskejede Facebook. Ligesom tusindvis af andre danskere har han fået nok af den amerikanske præsident. Men kan det overhovedet lade sig gøre at boykotte USA? Det spørger vi om i denne uges afsnit af Genvej. Og i øvrigt - det er satire. Vært: Adnan Al-Adhami Producer: Johanne Nørskov Manus: Casper Kofod Lyd: Martha Winther Redaktionsleder: Anders Stegger Programansvarlig: Isabella Hindkjær Skuespiller: Magnus Haugaard som Jon Adamsen

Om Podcasten

Genvej er til dato DR's bedste nyhedspodcast. Meget bedre end Genstart. Her giver Danmarks største journalistiske personlighed Adnan Al-Adhami dig den ultimative genvej til at forstå tidens vigtigste historier fra et helikopterperspektiv. Adnan stiller de spørgsmål, andre nyhedspodcastværter ikke tør stille, og taler med kilder, som ingen andre kan få adgang til. Så genstart din uge hver fredag med Genvej. Og i øvrigt - det er satire.