Fejlvurderingsstyrelsen

Vurderingsstyrelsen. En styrelse fra Helvede, der gang på gang vurderer forkert. Meget forkert. Men hvordan kan det egentlig være, at det er gået SÅ galt? Kan det virkelig passe, at man skal dø før man bliver behandlet bare nogenlunde af styrelsen? Og måske vigtigst af alt: Hvornår stopper det her helvede? Det vil underdirektør i Vurderingsstyrelsen Claus S. Tølbøl forsøge at svare på i denne uges afsnit af Genvej. Og i øvrigt - det er satire. Vært: Adnan Al-Adhami Producer: Johanne Nørskov Manus: Casper Kofod Lyd: Martha Winther Tilrettelægger: Thea Aaboe Knarberg Programansvarlig: Anders Stegger Skuespiller: Anders Stegger som Claus S. Tølbøl

Om Podcasten

Genvej er til dato DR's bedste nyhedspodcast. Meget bedre end Genstart. Her giver Danmarks største journalistiske personlighed Adnan Al-Adhami dig den ultimative genvej til at forstå tidens vigtigste historier fra et helikopterperspektiv. Adnan stiller de spørgsmål, andre nyhedspodcastværter ikke tør stille, og taler med kilder, som ingen andre kan få adgang til. Så genstart din uge hver fredag med Genvej. Og i øvrigt - det er satire.