Pia Kjærsgaards tvilling er woke

Mia Kjærsgaard ser sig selv som et langt bedre menneske end sin tvillingesøster, Pia Kjærsgaard. Mia er nemlig woke og ser verden gennem helt andre briller. Eller gør hun nu også det? For selvom Mia bryster sig af at være rummelig og åben, kan hun ikke lade være med at hænge sig i én detalje: Adnans hudfarve. Så er de to virkelig så forskellige, som Mia tror? Det finder vi ud af i denne uges afsnit af Genvej. Og i øvrigt - det er satire. Vært: Adnan Al-Adhami. Producer: Johanne Nørskov. Manus: Casper Kofod. Lyd: Martha Winther. Redaktionsleder: Anders Stegger. Programansvarlig: Isabella Hindkjær. Skuespiller: Pia Kjærsgaard som Mia Kjærsgaard.

Om Podcasten

Genvej er til dato DR's bedste nyhedspodcast. Meget bedre end Genstart. Her giver Danmarks største journalistiske personlighed Adnan Al-Adhami dig den ultimative genvej til at forstå tidens vigtigste historier fra et helikopterperspektiv. Adnan stiller de spørgsmål, andre nyhedspodcastværter ikke tør stille, og taler med kilder, som ingen andre kan få adgang til. Så genstart din uge hver fredag med Genvej. Og i øvrigt - det er satire.