Geopol: Har Trump glemt Ukraine?

I RÆSONs podcastserie Geopol stiller professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d. Lars Bangert Struwe skarpt på tidens største geopolitiske udfordringer.   To kinesiske soldater er taget til fange i Ukraine. Russerne indleder en forårsoffensiv og ukrainerne er på tilbagetog omkring Kursk. Imens mødes europæerne i Bruxelles, og USA’s særlig udsending, Wittkoff, er på endnu et besøg i Moskva. Men derudover virker Donald Trump fuldstændig til at have glemt Ukrainekrigen. Men med Oliepriserne fald – efter Trumps toldkrig – kan det få betydning for Kremls evne til at føre krig. Og så sker der måske noget nyt på fronten i Ukraine.   I denne episode taler Mikkel Vedby og Lars Struwe om, hvor krigen – og forhandlingerne om fred – er på vej hen?

Om Podcasten

I RÆSONs podcastserie Geopol stiller professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d. Lars Bangert Struwe skarpt på tidens største geopolitiske udfordringer. Geopolitik handler om, hvordan statsledere, virksomheder og helt almindelige mennesker forholder sig til de begrænsninger og muligheder, som fordelingen af magt og – afmagt – over hele kloden giver.