Jeg vil ikke finde balancen - Sebastian Lynggaard og Lasse

Når Sebastian Lynggaard bliver spurgt, hvem han selv synes, han minder mest om blandt årets medvirkende, er hans svar helt klart: Laura. Han har nemlig valgt en scene, hvor Laura siger noget, der rammer ham lige i hjertet. Derudover gæster Lasse studiet. Udover at indrømme og stå ved, at han er en flødefyr, forklarer han også, hvorfor en middag på bryllupsrejsen blev det vigtigste øjeblik i hans rejse i Gift ved første blik. Værter: Jens Malthe Næsby og Trine Hjorth Bønnerup Gæster: Sebastian Lynggaard og Lasse Vilhelmsen Tilrettelæggelse: Jens Malthe Næsby Klip: Frieda Krøgholdt Redaktion: Rune Born Schwartz DR Redaktør: Anna Askov Produceret for DR af Munck Studios.

Om Podcasten

Gift ved første blik er måske verdens vildeste kærlighedseksperiment. I denne podcast spørger GVFB superfan og journalist Jens Malthe og programmets psykolog Trine Hjorth Bønnerup: hvordan føles det egentlig at sige ja til et menneske, man aldrig har mødt før? I hvert afsnit får vi besøg af kendte danskere, som selv er fans af det populære datingprogram - og sammen med de medvirkende vender vi alt det der skete foran og bag kameraerne. Igennem klip fra programmerne kaster vi os ud i hele følelsesregisteret: Fra den vilde forelskelse til den manglende eller altoverskyggende tiltrækning og alle de øjeblikke, hvor vi hjemme i sofaen råber, griner eller gemmer os bag puderne. Værter: Trine Hjorth Bønnerup og Jens Malthe Næsby. Tilrettelæggelse og klip: Jens Malthe Næsby. Redaktion: Rune Born Schwartz og Sarah Jürgens. DR Redaktør: Anna Askov. Produceret for DR af Munck Studios.