Ep. 11 - Heltinde: Zeinab Mosawi

Denne podcast er lavet i samarbejde med Envii. Zeinab Mosawi blev som teenagepiger ufrivilligt sendt på genopdragelsesrejse til Irak af sin familie. Hendes forældre havde lokket hende med til Damaskus i Syrien med et påskud om, at det bare var en juleferie. Men en dag på hotelværelset i den syriske hovedstad trak storebroderen hende til side og meddelte, at han og deres mor rejste hjem til Danmark. Zeinab Mosawi skulle videre til Irak med sin far. Efter omkring halvanden måned overhørte hun en telefonsamtale, hvor hendes far talte om at skaffe en enkelt flybillet til Danmark. Da hun konfronterede ham, affejede han hende med en forklaring om, at der var problemer med hendes pas og opholdstilladelse, men at han ville ordne det, så hun også kunne komme hjem. Få dage senere tog hendes far i lufthavnen, mens Zeinab blev ladt alene tilbage hos sin farbror og hans familie. Det skulle tage 4 måneder før Zeinab fik mulighed for at flygte. I hendes debutbog, selvbiografien "Himlen under min fars tag" beretter Zeinab om hendes historie og kampen for frigørelse for at forsøge at være en del af det danske samfund og leve som dansk teenager. I dette afsnit åbner Zeinab Mosawi op om hendes mod og viljestyrke for at inspirere og motivere andre unge piger som sidder i hendes situation, til at følge sit hjerte og intiution - og derfor er hun i Girltalks øjne en ægte "heltinde".

Om Podcasten

Lyt med, når vi i GirlTalks podcast tager de temaer op, som rører sig i unges liv. Sammen med ugens gæster prøver vi at blive klogere på emner som ensomhed, seksualitet, venner og præstationspres, ligesom vi deler sejre, nederlag og dilemmaer. Med åbenhed nedbryder vi tabuer - og alle har brug for en at tale med.