18. Jesus - er han vejen?

Der er mange veje til mange gode ting i livet. Konstant hører vi om, nye former for livsstile, der vil føre os til helhed og harmoni for vores indre menneske. Men igen og igen oplever vi alligevel en følelse af at være faret vild i livet. Hvad mener Jesus med, at han er vejen? Hvad vil det overhovedet sige, og hvordan ser den vej ud?

Om Podcasten

Er Jesus det mest menneskelige menneske, der nogensinde har levet? Glimt af Jesus er en podcast, der er skabt ud af en længsel efter at lære mere af Jesus om, hvad det vil sige at være menneske. Den Jesus, vi møder i Det nye Testamente, handlede aldrig ud af menneskefrygt. Han havde ikke brug for at bevise, at han var god nok. Han havde aldrig travlt, men mødte altid mennesker med barmhjertighed og kærlighed, selv midt i kaos og dyb, personlig smerte. Sara Lorenzen, præst i Odense Vineyard, tager os med på hendes vandring i at undersøge, hvordan vi kan leve ligesom Jesus gjorde.