Jarl Forsman / Gøngernes Vingman

Den enes død, den andens brød...Aflysningen af sæson to af 'Gøngehøvdingen', 'Dronningens Vagtmester' viste sig indirekte at blive en gevinst for Jarl Forsman, der i stedet fik realiseret sin egen miniserie på DR.I 'Gøngehøvdingen' spillede han landmanden Ving, der træder til, da Svend Gønge beder om hjælp mod svenskerne.Her kan du blandt andet høre ham fortælle om en episode under optagelserne, hvor han pludselig fik en flok kæmpe okser i hælene.Samtalen er optaget den 15. marts 2022.

Om Podcasten

Nu skal du høre den dramatiske historie om verdens bedste tv-serie.DR lancerede i 1992 det stort anlagte eventyr om 'Gøngehøvdingen' og hans kamp mod svenskerne i vinteren 1658.Seertallene var høje, men anmeldelserne negative og undervejs var der så mange ting, der slog fejl, at man midt i det hele valgte at aflyse den ellers planlagte sæson to.I anledning af 30 års jubilæet besøgte jeg i 2022 en række af folkene foran og bag kameraet. Både som en hyldest til serien, men også for at blive klogere på, hvad der gik galt.God fornøjelse.