Godt Klar't #20 - 20.09.22

Sidste Godt Klar't udsendelse inden landsholdspausen er på banen, og det er en gennemgang af runde 10. Benjamin Leander og Jeppe Rud Skak deler individuel hæder ud til bla. Matej Delac, Frederik Tingager, Kasper Kusk, Issam Jebali og Sory Kaba, der på hver deres måde leverede opsigtsvækkende præstationer i weekendens kampe.Til gengæld er der stadig røde alarmlamper i Lyngby og Brøndby og decideret ild i maskinrummet hos AaB efter en absurd ringe debut for Erik Hamrén i hans andet kapitel som cheftræner for nordjyderne.Altsammen kogt ned til lige knap 50 minutters podcast, hvor du kan høre om kampene under følgende tidskoder:00:01:32 Horsens - FC Nordsjælland00:08:44 AGF - AaB00:14:38 Randers - Silkeborg00:21:50 Lyngby - OB00:28:07 Viborg - Brøndby00:37:53 FC Midtjylland - FC København00:41:52 QUIZDisclaimer: SpilXperten og Viborg FF

Om Podcasten

Hver uge ifører de livslange venner Benjamin Leander og Jeppe Rud Skak sig tal-brillerne og dissekerer den danske Superliga i podcasten GODT KLAR'T, som udkommer to gange ugentligt ***** Tirsdage efterbehandles den netop afsluttede Superliga-runde. Her er stemningen løssluppen og afslappet, der er ingen facitlister og her er Expected Goals ikke religion. Derimod nuanceres indtrykkene fra weekendens kampforløb og de pinpointes nogle af de aha-oplevelser som de øvrige medier ikke har opdaget ***** Fredage leverer Benjamin og Jeppe i et et kort format en optakt til weekendens runde i Superligaen. Her vendes forventningerne til kampene, og der drysses nu og da med spiltips, eller inspiration til dit Drømmehold - eller måske et internt væddemål mellem de to værter, hvis der er uenighed om en kamp, en spiller eller noget helt tredje.