#3 - VORES JULETRADITIONER

”Når jeg køber dem, så er det jul. Og jeg spiser dem, og hvert år kommer det bag på mig, at jeg vitterligt ikke kan lide dem” Rigtig glædelig jul - *og lad os starte med en advarsel om, at et godt gammeldags grineflip vil snige sig ind i dette afsnit (Og vi havde kun drukket en halv juleøl hver - Ama’r!) I dette afsnit taler vi om vores meget forskellige måder at fejre julen på, om juletraditioner, hvornår man må pynte op til jul, om juletrends og om, hvad julens farve præcis er. Vi snupper også lige 10 hurtige om julefavoritter.

Om Podcasten

Hvordan taler man om noget så visuelt som interiør, farver og bolig i en podcast? Céline & Sarah er veninder, der mødtes via Instagram og som på trods af iøjnefaldende forskelligheder har knyttet et helt særligt venskab over en fælles passion for overraskende mange ting. Podcasten Good Boy Hachiko er et supplement til deres respektive Instagramprofiler, hvor de via uhøjtidelige samtaler vender alt dét, der interesserer dem - kunst, design, familie, indretning, om dét at arbejde som selvstændig kvinde - også i en tid med en verdensomspændende epidemi, om at turde drømme stort og ikke mindst om deres fælles store kærlighed, Japan. Besøg goodboyhachiko.com/podcast for shownotes.