Fodbold i Qaqortoq

Morten Kristoffersen og Inuk Jokumsen går i 2.r på Campus Kujalleq. De har interviewet en fodboldspiller. Til hverdag studerer han naturvidenskab – også på Campus Kujalleq. Han fortæller om fodboldturneringer, og hvor langt han er nået i mesterskabs-turneringerne. Han var med til GM mesterskab i 2017, og han har været udnævnt til Årets Topscorer, ligesom hans hold har været kåret som Årets Hold. Han siger, det gør ham glad og tilfreds, når han spiller fodbold. Han vil gerne opfordre unge mennesker til at spille, fordi som han siger: ”Spil fodbold, det bringe glæder og er sjovt.”

Om Podcasten

Som en del af Grønlandske Livshistorier har journalisterne Iben Danielsen og Annelise Mølvig undervist unge i selv at lave deres egen podcast. Journalisterne har i første omgang besøgt skoler i Nuuk og Sisimiut og givet de unge en indføring i fortællingen og opbygningen af den gode historie. Det er helt nære historier, som giver et indblik i det moderne Grønland – lyt med på https://www.groenlandske-livshistorier.dk/