Hundeslæde i Ilulissat

Makka Zeeb og Nukannguaq Zeeb er studerende på Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat. De har interviewet Minik Olsvig Svendsen om at have slædehunde og køre hundeslæde. Han har kørt med hundeslæde, siden han var barn. I dag arbejder han som en turistguide og tager gæster med ud og køre hundeslæde. Desuden deltager han i Avannaata Qimussersua, et hundeslædevæddeløb, der hvert finder sted enten i Uummannaq, Ilulissat, Qasigiannguit eller Sisimiut. Minik fortæller om, hvordan det er at være hundeslædefører, og hvordan han passer sine hunde.

Om Podcasten

Som en del af Grønlandske Livshistorier har journalisterne Iben Danielsen og Annelise Mølvig undervist unge i selv at lave deres egen podcast. Journalisterne har i første omgang besøgt skoler i Nuuk og Sisimiut og givet de unge en indføring i fortællingen og opbygningen af den gode historie. Det er helt nære historier, som giver et indblik i det moderne Grønland – lyt med på https://www.groenlandske-livshistorier.dk/