Ung og forældreløs

Agnethe N Petersen og Paninnguaq Hendriksen, Socialassistent-studerende på Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat har lavet en podcast-episode om at være ung og forældreløs. Det er Paninnguaq som interviewer Agnethe, der har mistet begge sine forældre i en ung alder. De taler om hvordan det har været at være ung og forældreløs.

Om Podcasten

Som en del af Grønlandske Livshistorier har journalisterne Iben Danielsen og Annelise Mølvig undervist unge i selv at lave deres egen podcast. Journalisterne har i første omgang besøgt skoler i Nuuk og Sisimiut og givet de unge en indføring i fortællingen og opbygningen af den gode historie. Det er helt nære historier, som giver et indblik i det moderne Grønland – lyt med på https://www.groenlandske-livshistorier.dk/