#15 Eleonora Johansen, gymnasielærer i Nuuk

Eleonora Johansen underviser i grønlandsk og i kulturfag på GUX, gymnasiet i Nuuk. Hun elsker det job, og de unges nysgerrighed og interesse for sprog og kultur. Hun udarbejder sit eget kompendie for at målrette undervisningen på grønlandsk. ”De unge skal være stolte af deres land, deres sprog og kultur. Det er det jeg gerne vil bidrage med,” siger Eleonora Johansen, og det er vigtigt, at gøre en indsats for det grønlandske sprog ellers forsvinder det.

Om Podcasten

Grønlandske Livshistorier fortalt af mennesker fra mange steder i Grønland. De fortæller om livet i byerne og bygderne og måske om livet i Danmark. Deres fortællinger handler om hverdagen eller om særlige begivenheder i livet. De taler om at være del af et samfund under store forandringer. Det er personlige historier, der kan vise Grønland, som det var engang, som det er i dag og måske med et kig ind i fremtiden. Podcasten er produceret af Annelise Mølvig og Iben Danielsen, to danske journalister og undervisere, som har fundet og mødt grønlændere både i deres hjemland og i Danmark.