Dybet tur/retur

Det sorte kredsløb vendes på hovedet. Olieeventyrets gamle borebrønde i Nordsøen kan blive klimakrisens nye skraldespande: CO2 kan pumpes ned, hvor fossilerne kom fra. Er det et grønt lykketræf? Eller snarere aflad for fortidens synder, som tilmed udskyder ubekvemme beslutninger? Er det frelse - eller fortrængning? Hør femte afsnit af sommerserien 'Kunstgreb om kloden'. Vært: Lars Trier Mogensen. Gæster: Charlotte Nørgaard Larsen, direktør for nye projekter DTU Ojshore + Tatiana Tilly, ph.d.-studerende ved SDU + Torsten Kolind, direktør for Underground Ventures. Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

Om Podcasten

Klima er blevet Big Business, og de vigtigste ryk drives ofte frem af erhvervsliv, entreprenører og finansfolk. Men er det muligt at tjene både Moder Jord og ussel mammon? Leverer virksomhederne også reelt smæk for skillingen, eller ender det for ofte med varm luft og endnu en tur i den grønne vaskemaskine? Hvordan balancerer det hele med biodiversitetens bundlinje, en presset natur, gispende fjorde, politiske studehandler og geopolitisk tumult? I programmet og podcasten går vært Lars Trier Mogensen på nysgerrig jagt i krydsfeltet mellem global opvarmning og kolde kontanter og undersøger, om markedet virkelig kan levere de grønne løsninger, politikerne nøler med. Produceret for DR af Rakkerpak Productions.