Guld og grønne skove: Den store CO2-støvsuger

CO2-fangst tegner til at blive big business. Her i Danmark har regeringen afsat 16 milliarder til teknologien i de kommende år. I virkelighedens verden ser det dog umådeligt svært ud med en så overvældende CO2-fangst, som der i dag lægges op til. Men der er faktisk allerede store projekter i gang: på Amager i København er man i fuld gang med at forberede Danmarks største pilotprojekt med CO2-fangst, ligesom virksomheden Ineos har bygget en forretning op om teknologien. Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

Om Podcasten

Klima er blevet Big Business, og de vigtigste ryk drives ofte frem af erhvervsliv, entreprenører og finansfolk. Men er det muligt at tjene både Moder Jord og ussel mammon? Leverer virksomhederne også reelt smæk for skillingen, eller ender det for ofte med varm luft og endnu en tur i den grønne vaskemaskine? Hvordan balancerer det hele med biodiversitetens bundlinje, en presset natur, gispende fjorde, politiske studehandler og geopolitisk tumult? I programmet og podcasten går vært Lars Trier Mogensen på nysgerrig jagt i krydsfeltet mellem global opvarmning og kolde kontanter og undersøger, om markedet virkelig kan levere de grønne løsninger, politikerne nøler med. Produceret for DR af Rakkerpak Productions.