Guld og grønne skove: Bæredygtigt afkast

Grådighed kan sagtens være grøn. Og samfundsansvar kan være en god forretning. Hør forfatterne til den nye bog 'Investér bæredygtigt', Pernille Wahlgren og Eva Grønbjerg, fortælle om, hvordan netop god samvittighed og højt afkast på ingen måder udelukker hinanden. Tværtimod. De to forfattere præsenterer en formular til, hvordan man kan blive fremtidens vinder på aktiemarkedet ved at investere grønt. Hvis man vel at mærke gør sit forarbejde, for pengene falder trods alt ikke ned fra himlen. Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

Om Podcasten

Klima er blevet Big Business, og de vigtigste ryk drives ofte frem af erhvervsliv, entreprenører og finansfolk. Men er det muligt at tjene både Moder Jord og ussel mammon? Leverer virksomhederne også reelt smæk for skillingen, eller ender det for ofte med varm luft og endnu en tur i den grønne vaskemaskine? Hvordan balancerer det hele med biodiversitetens bundlinje, en presset natur, gispende fjorde, politiske studehandler og geopolitisk tumult? I programmet og podcasten går vært Lars Trier Mogensen på nysgerrig jagt i krydsfeltet mellem global opvarmning og kolde kontanter og undersøger, om markedet virkelig kan levere de grønne løsninger, politikerne nøler med. Produceret for DR af Rakkerpak Productions.