Guld og grønne skove: Dan Jørgensen Special

Det kan blive dyrt at vente. Dansk erhvervsliv er ved at miste tålmodigheden: S-regeringen og flertallet i Folketinget tør fortsat ikke melde kort og kontant ud, hvordan den grønne omstilling konkret skal ske - og hvordan Danmark billigst og mest effektivt realiserer målsætningen om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030. De sværeste beslutninger bliver skubbet foran, og danske virksomheder ved derfor endnu ikke, hvad de har at regne med. Hvornår kommer der en højere CO2-afgift? Hvorfor rykker politikerne ikke hurtigere? Klimaminister Dan Jørgensen (S) kommer i studiet og svarer på kritikken. Hør også hvordan han selv investerer. Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

Om Podcasten

Klima er blevet Big Business, og de vigtigste ryk drives ofte frem af erhvervsliv, entreprenører og finansfolk. Men er det muligt at tjene både Moder Jord og ussel mammon? Leverer virksomhederne også reelt smæk for skillingen, eller ender det for ofte med varm luft og endnu en tur i den grønne vaskemaskine? Hvordan balancerer det hele med biodiversitetens bundlinje, en presset natur, gispende fjorde, politiske studehandler og geopolitisk tumult? I programmet og podcasten går vært Lars Trier Mogensen på nysgerrig jagt i krydsfeltet mellem global opvarmning og kolde kontanter og undersøger, om markedet virkelig kan levere de grønne løsninger, politikerne nøler med. Produceret for DR af Rakkerpak Productions.