Guld og grønne skove: Energimarked i sort

En kold og dyr vinter er på vej. Klima er nemlig ikke bare big business: Klima er også blevet storpolitik. Før COP2-topmødet i Glasgow spiller Rusland nu med musklerne. Den store gasnation mod øst har skruet op for priserne - og Europas afhængighed af fossile brændstoffer er dermed blevet udstillet. Hør Morten Dyrholm, bæredygtighedsdirektør i Vestas, Danmarks vindmølle-gigant, om behovet for at udbygge vindkraften. Hør også Uffe Elbæk, som deltager i det grønne aktiespil på P1. Skamfuldt må han erkende, at han hidtil har investeret sine sparepenge i nogle af verdens sorteste firmaer. Uffe Elbæk er i skriftestolen. Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

Om Podcasten

Klima er blevet Big Business, og de vigtigste ryk drives ofte frem af erhvervsliv, entreprenører og finansfolk. Men er det muligt at tjene både Moder Jord og ussel mammon? Leverer virksomhederne også reelt smæk for skillingen, eller ender det for ofte med varm luft og endnu en tur i den grønne vaskemaskine? Hvordan balancerer det hele med biodiversitetens bundlinje, en presset natur, gispende fjorde, politiske studehandler og geopolitisk tumult? I programmet og podcasten går vært Lars Trier Mogensen på nysgerrig jagt i krydsfeltet mellem global opvarmning og kolde kontanter og undersøger, om markedet virkelig kan levere de grønne løsninger, politikerne nøler med. Produceret for DR af Rakkerpak Productions.