Hængeparti i landbruget

Dansk landbrug er stadig kulsort - og rummer derfor et kæmpe klimapotentiale. Hør bæredygtighedsdirektør i Arla Foods, Hanne Søndergaard, og direktør for Eurowind Energy, Jens Rasmussen, fortælle om deres samarbejde om at gøre danske mejerivarerne klimaneutrale. Kan det virkelig være sandt, at 11 vindmøller ude i Jammerbugt er nok til at give mejeriproducenten hvid samvittighed? Samlet set går det dog ikke hurtigt. Nye tal fra Energistyrelsen afslører, at der stort set ikke opføres solceller og vindmøller for tiden. Venstres klimaordfører Marie Bjerre giver sit bud på, hvad der er gået galt - og hvad der bør ske efter folketingsvalget? Hør til sidst tidligere Vestas-direktør Ditlev Engel, som i dag direktør for energidivisionen i den norske rådgivningsvirksomhed DNV, fortælle om, hvordan politikerne reelt er kommet til at stå i vejen for den grønne omstilling. Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

Om Podcasten

Klima er blevet Big Business, og de vigtigste ryk drives ofte frem af erhvervsliv, entreprenører og finansfolk. Men er det muligt at tjene både Moder Jord og ussel mammon? Leverer virksomhederne også reelt smæk for skillingen, eller ender det for ofte med varm luft og endnu en tur i den grønne vaskemaskine? Hvordan balancerer det hele med biodiversitetens bundlinje, en presset natur, gispende fjorde, politiske studehandler og geopolitisk tumult? I programmet og podcasten går vært Lars Trier Mogensen på nysgerrig jagt i krydsfeltet mellem global opvarmning og kolde kontanter og undersøger, om markedet virkelig kan levere de grønne løsninger, politikerne nøler med. Produceret for DR af Rakkerpak Productions.