Guld og grønne skove: Slam lugter af penge

Danmark har haft et forspring i den grønne omstilling med en lang række nu hæderkronede virksomheder, som har været tidligt ude med konkrete løsninger, der mindsker belastningen at klodens klima. Men hvad med de næste generationer af virksomheder? Har vi også nye grønne selskaber på vej, som om 10, 15 og 20 år vil dominere det globale marked for bæredygtige løsninger? Kan og skal løsningerne på klodens ubalance findes her i kongeriget? Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

Om Podcasten

Klima er blevet Big Business, og de vigtigste ryk drives ofte frem af erhvervsliv, entreprenører og finansfolk. Men er det muligt at tjene både Moder Jord og ussel mammon? Leverer virksomhederne også reelt smæk for skillingen, eller ender det for ofte med varm luft og endnu en tur i den grønne vaskemaskine? Hvordan balancerer det hele med biodiversitetens bundlinje, en presset natur, gispende fjorde, politiske studehandler og geopolitisk tumult? I programmet og podcasten går vært Lars Trier Mogensen på nysgerrig jagt i krydsfeltet mellem global opvarmning og kolde kontanter og undersøger, om markedet virkelig kan levere de grønne løsninger, politikerne nøler med. Produceret for DR af Rakkerpak Productions.