Kamp om arealerne

Udformningen af det nye Danmarkskort bliver ikke en hyggefest: For omlægningerne af landbruget vil uundgåeligt komme til at udløse konflikter overalt. Økonomiske og kulturelle. Bag den pæne og forsonlige overflade i den grønne trepart er der reelt opstået en kontant kamp om arealerne rundt: En ny slags klimakamp, hvor mange og modstridende interesser er på spil. Hør også om klimaskovfonden og den lidt skramlende cykelnation. Gæster: Signe Munk, SF's klimaordfører - Tage Duer, projektleder i Concito - Kirsten Brosbøl, formand for Klimaskovfonden - Kenneth Øhrberg Kragh, direktør i Cyklistforbundet. Vært: Lars Trier Mogensen. Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

Om Podcasten

Klima er blevet Big Business, og de vigtigste ryk drives ofte frem af erhvervsliv, entreprenører og finansfolk. Men er det muligt at tjene både Moder Jord og ussel mammon? Leverer virksomhederne også reelt smæk for skillingen, eller ender det for ofte med varm luft og endnu en tur i den grønne vaskemaskine? Hvordan balancerer det hele med biodiversitetens bundlinje, en presset natur, gispende fjorde, politiske studehandler og geopolitisk tumult? I programmet og podcasten går vært Lars Trier Mogensen på nysgerrig jagt i krydsfeltet mellem global opvarmning og kolde kontanter og undersøger, om markedet virkelig kan levere de grønne løsninger, politikerne nøler med. Produceret for DR af Rakkerpak Productions.