Miljøsvin i fængsel

I valget mellem magelighed og god samvittighed vinder den letteste løsning ofte. Selv om idéen om genbrug er oppe i tiden og populært på sociale medier, vælger mange danskere at shoppe standardvarer - og typisk via nethandel. Hør marskandiser Søren Falk fortælle om en traditionsrig branche, der i dag er hårdt udfordret af snigende butiksdød, klimabelastende pakkepost og private sælgere. Dernæst handler det om en kontant løsning til dansk landbrug: Pyrolyse og biokul vil ikke blot kunne bruges til at lagre millioner af tons CO2, men også blive en god forretning. Hør ledende partner i CIP Fonden, Charlotte Jepsen, fortælle om potentialerne nede i den danske muld. Til sidst kommer to ildsjæle i studiet: De ser ødelæggelser af vores alle sammens økosystemer som gemen kriminalitet - og vil sende miljøsvinene direkte i fængsel. Hør Bart Bes Lars Olesen fortælle om den internationale bevægelse 'Stop Ecocide'. Bøder for forurening er ikke længere nok: Internationale forbryderdomstole er næste skridt. Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

Om Podcasten

Klima er blevet Big Business, og de vigtigste ryk drives ofte frem af erhvervsliv, entreprenører og finansfolk. Men er det muligt at tjene både Moder Jord og ussel mammon? Leverer virksomhederne også reelt smæk for skillingen, eller ender det for ofte med varm luft og endnu en tur i den grønne vaskemaskine? Hvordan balancerer det hele med biodiversitetens bundlinje, en presset natur, gispende fjorde, politiske studehandler og geopolitisk tumult? I programmet og podcasten går vært Lars Trier Mogensen på nysgerrig jagt i krydsfeltet mellem global opvarmning og kolde kontanter og undersøger, om markedet virkelig kan levere de grønne løsninger, politikerne nøler med. Produceret for DR af Rakkerpak Productions.