Ren oprustning

Europa skal være rigere, renere og sikrere - på én og samme tid: Nu! EU-kommissionen har netop lanceret en grandios plan med titlen 'Clean Industrial Deal'. Spørgsmålet er dog, hvad det nye egentlig er? Mange af forslagene om billigere energi, stærkere konkurrencekraft og hurtigere innovation er hørt før. Men måske er der viljestyrke til forskel fra tidligere? Hør debat om Europas grønne industri-pagt, som skal sætte turbo på økonomien og samtidig accelerere den grønne omstilling. Er det muligt? Står Danmark og de andre EU-lande ligefrem over for et massivt økonomisk løft, her midt i de de ramlende kriser? Gæster: Ditte Brasso Sørensen, senioranalytiker i Tænketanken Europa - Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling - Mikkel Skov Petersen, kommunikationrådgiver og skribent på Copenhagen Review of Communication - Christina Kjær, forskningschef i Erhvervslivets Tænketank Vært: Lars Trier Mogensen Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

Om Podcasten

Klima er blevet Big Business, og de vigtigste ryk drives ofte frem af erhvervsliv, entreprenører og finansfolk. Men er det muligt at tjene både Moder Jord og ussel mammon? Leverer virksomhederne også reelt smæk for skillingen, eller ender det for ofte med varm luft og endnu en tur i den grønne vaskemaskine? Hvordan balancerer det hele med biodiversitetens bundlinje, en presset natur, gispende fjorde, politiske studehandler og geopolitisk tumult? I programmet og podcasten går vært Lars Trier Mogensen på nysgerrig jagt i krydsfeltet mellem global opvarmning og kolde kontanter og undersøger, om markedet virkelig kan levere de grønne løsninger, politikerne nøler med. Produceret for DR af Rakkerpak Productions.