Ræv vogter gæs

Det er den omvendte verden: Den mest klimapolitik-skeptiske gruppe i Europa-Parlamentet har fået et hovedansvar i forhandlingerne om EU's nye klimamål. Hør chefindpisker og medlem for Dansk Folkeparti Anders Vistisen fortælle, hvordan han lige nu forsøger at bremse den hidtidige kurs i klimapolitik, og hvorfor han tror, at højrefløjen vil lykkes med missionen. Gæster: Anders Vistisen, DF-medlem af Europa-parlamentet + Steen Neuchs Vedel, direktør for Vestforbrænding + Ole Birk Olesen, LA-medlem af Folketinget. Vært: Lars Trier Mogensen. Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

Om Podcasten

Klima er blevet Big Business, og de vigtigste ryk drives ofte frem af erhvervsliv, entreprenører og finansfolk. Men er det muligt at tjene både Moder Jord og ussel mammon? Leverer virksomhederne også reelt smæk for skillingen, eller ender det for ofte med varm luft og endnu en tur i den grønne vaskemaskine? Hvordan balancerer det hele med biodiversitetens bundlinje, en presset natur, gispende fjorde, politiske studehandler og geopolitisk tumult? I programmet og podcasten går vært Lars Trier Mogensen på nysgerrig jagt i krydsfeltet mellem global opvarmning og kolde kontanter og undersøger, om markedet virkelig kan levere de grønne løsninger, politikerne nøler med. Produceret for DR af Rakkerpak Productions.