Smæk for skillingen

Hvad er den allerbilligste måde at nedbringe CO2-udslippet her i Danmark? Svaret er hverken en gakket gåde, et hemmeligt hovedbrud eller en kompliceret kabale. For svaret er netop lagt kontant frem i en ny plan fra Rådet for Grøn Omstilling. Hør direktør Bjarke Møller fortælle om den enkle og håndgribelige løsning, som på den ene side vil kunne realisere klimamålene hurtigt og billigst, men som på den anden side ikke er særlig populær inde på Christiansborg. Dernæst handler det det grønne regnskab bag den nye kontroversielle vejafgift på landsbiler. Hør først økonomiprofessor Mogens Fosgerau fra Københavns Universitet. Han ser mange gode grunde til at indføre en vejafgift: Men ingen af dem er grønne. Dernæst debat mellem adm. direktør for DTL Danske Vognmænd Erik Østergaard og seniorrådgiver Jeppe Juul om fakta og fornægtelse i virakken om den kilometerafgift på lastbiler. Hvad er den smarteste vej til CO2-reduktioner i transportsektoren? Eller skal den tunge trafik stadig køre på frihjul? Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

Om Podcasten

Klima er blevet Big Business, og de vigtigste ryk drives ofte frem af erhvervsliv, entreprenører og finansfolk. Men er det muligt at tjene både Moder Jord og ussel mammon? Leverer virksomhederne også reelt smæk for skillingen, eller ender det for ofte med varm luft og endnu en tur i den grønne vaskemaskine? Hvordan balancerer det hele med biodiversitetens bundlinje, en presset natur, gispende fjorde, politiske studehandler og geopolitisk tumult? I programmet og podcasten går vært Lars Trier Mogensen på nysgerrig jagt i krydsfeltet mellem global opvarmning og kolde kontanter og undersøger, om markedet virkelig kan levere de grønne løsninger, politikerne nøler med. Produceret for DR af Rakkerpak Productions.