Van(d)vittige Norge

Energikrisen har været en guldgrube for Norge. Pengene er fosset ind, i takt med de stigende priser på naturgas. I det lange løb har nordmændene dog en større ressource, som kan skabe endnu mere energi: Fjelde og elve. Hvad gør man i et land uden høje bjerge? Hvad Norge kan lære resten af verden, og ikke mindst os her i Danmark? Den glimtende cocktail af penge og know-how, af sort gas og grønt vand, har også givet Norge et energi-boost af en anden verden. Hør om hvordan højteknologiske virksomheder, der tilbyder nye og avancerede klimaløsninger, pibler frem nordpå - i det andet afsnit af tre om nordisk magi og ingeniørkunst i den grønne omstilling. Produceret for DR af Rakkerpak Productions. (Sendt første gang 21. februar).

Om Podcasten

Klima er blevet Big Business, og de vigtigste ryk drives ofte frem af erhvervsliv, entreprenører og finansfolk. Men er det muligt at tjene både Moder Jord og ussel mammon? Leverer virksomhederne også reelt smæk for skillingen, eller ender det for ofte med varm luft og endnu en tur i den grønne vaskemaskine? Hvordan balancerer det hele med biodiversitetens bundlinje, en presset natur, gispende fjorde, politiske studehandler og geopolitisk tumult? I programmet og podcasten går vært Lars Trier Mogensen på nysgerrig jagt i krydsfeltet mellem global opvarmning og kolde kontanter og undersøger, om markedet virkelig kan levere de grønne løsninger, politikerne nøler med. Produceret for DR af Rakkerpak Productions.