Lån: Squid Game eller smart game?

Lån er måske noget du er blevet advaret imod og noget, du helst vil undgå. Men er det altid dumt at låne penge? Eller kan det rent faktisk være smart for din økonomi at skylde penge? I Squid Game kæmper gældsramte for deres liv, men i virkeligheden behøver det slet ikke være så dramatisk at låne penge. Tværtimod kan lån bruges til DIN fordel, hvis du forstår lånemarkedets spilleregler. I denne uge dykker Guldregn ned i fire forskellige låneformer og gennemgår ulemperne og fordelene ved dem hver især. Du får også helt konkrete tips og tricks til rentetilpasning, skjulte gebyrer, afdragsfrihed og meget mere! Ekspert: Nicolaj Christensen. Vært: Sofie Østergaard. Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft. I redaktionen: Rebecca Dupont. Musik: "7 rings" Ariana Grande. Redaktør: Andreas Jeppesen.

Om Podcasten

Guldregn er DR's nye privatøkonomiske podcast, der forener popkultur og privatøkonomi. Vært Sofie Østergaard ser økonomi overalt(!) - når hun streamer, når hun lytter til musik og når hun er på Tiktok. Med afsæt i tidens store fænomener og tendenser guider hun dig hver uge fra røde løbere til sorte tal på bundlinjen og giver dig konkrete råd til at optimere din privatøkonomi. Guldregn er til dig, der hverken har sort bælte i budgetlægning eller dagligt tjekker kursen på Novo-aktier. Guldregn har kærlighed til både Rihanna og rentefradrag - og vi har en ambition om, at du skal føle dig mere empowered i dine pengevalg.