5. Karaktergivning og evaluering

Karaktergivningen er en vigtig del af evalueringen på gymnasierne. Undersøgelser har vist, at der er begrænset fælles praksis om, hvordan karaktergivningen gribes an, og at lærere ofte føler sig alene om den vigtige opgave. Samtidig er karakterer noget, der fylder meget for eleverne - både for deres muligheder senere og for deres oplevelse af læring og mestring. Hvordan kan karaktergivningspraksis forbedres, så motivation og læring tilgodeses? Gæsterne i dag er Noemi Katznelson, forsker på CFU og medforfatter til bogen "Karakterbogen", og Nicolas Marinos, lektor på Lyngby Gymnasium, der bl.a. har skrevet om summativ evaluering i Gymnasiepædagogik.

Om Podcasten

Lyt til de udviklingsdiskussioner, der foregår blandt forskere, ledelser og lærere i den danske gymnasieskole. I hvert afsnit inviterer de to værter Mette Møller Jørgensen og Paul Bridgwater en teoretiker og en praktiker i studiet. Gæsternes forskellige perspektiver åbner op for væsentlige diskussioner om tidsrelevante temaer som demokrati, dannelse og dataanvendelse. Emnerne valgt i forlængelse af de vigtige tematikker, der er blevet rejst i forbindelse med den sidste gymnasiereform fra 2017. Der er foreløbig seks afsnit, der kommer en gang om ugen. Hvert afsnit varer ca. 20 minutter. Udgives af: emu.dk - Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for Undervisning og Kvalitet