Er der flere forventninger til far?

Det er 2024, og far skal kunne det hele. Vi taler om, hvordan faderrollen har ændret sig gennem tiden – fra dengang hvor far kun gik på arbejde, og mor kun lavede mad, til i dag hvor rollerne er delte. Vi skal diskutere moderne faderskab, og hvordan fædre generelt har skullet genfinde deres egen eksistensberettigelse både på arbejdsmarkedet og i hjemmet. Gæster: Stuart Goodale, Simon Olesen og Svend Aage Madsen Vært: Caroline Cecilie Olesen Klippet og tilrettelagt af: Adrian Amhild og Nikoline Flørness Redaktør: Benedicte Borelli Produceret af Friday for Akademikerbladet

Om Podcasten

Får du nogle gange ondt i maven, når du henter dit barn som den sidste i børnehaven? Men også når du smutter tidligere fra jobbet for at nå det hele? I ’Ha’ en god dag skat’ gør Caroline Cecilie Olesen sit bedste for at fjerne alt, der hedder skam, skyld og skadelig selvkritik – både fra andre fuldtidsarbejdende småbørnsforældre og fra sig selv. Hun tror på, at de fleste af os formår at prioritere hverdagen, så den tilgodeser både os selv og vores børn – og det behøver vi ikke have dårlig samvittighed over. En podcast fra DM Akademikerbladet. Se mere på dm.dk/akademikerbladet/podcast