#S3E4 - Rasmus Kragh

Den danske bjergbestiger, Rasmus Kiilerich Krag, er dagens gæst i Hammers Hule. Efter en tidlig karriere som juniordanmarksmester og tre år med på juniorlandsholdet i orienteringsløb valgte Rasmus Krag at skifte løbeskoene ud med vandrestøvler.Med fire års dedikeret arbejde blev Rasmus Kragh i 2019 den første dansker nogensinde til at bestige verdens højeste bjerg, Mount Everest, uden brug af kunstig ilt. En farlig rejse, som efterfølgende har givet Rasmus en stor regning, som skulle betales. Kom med ind i hulen og hør, hvad der fik ekstremsportsudøveren Rasmus til at sætte sit liv på spil for at nå toppen af Everest, og hvad det næste mål nu skal være. Du kan også høre, hvordan han arbejdede med sine tanker og frygten på bjerget. Rasmus fortæller også helt åbent og ærligt om den nedtur, han oplevede, efter han nåede toppen. En nedtur, han havde forudset, men aldrig forventet at være i den størrelsesorden, som den var.

Om Podcasten

De bedste samtaler er præget af oprigtig interesse, passion, gensidig respekt og en solid viden om personen foran dig. I Hammers Hule inviterer Frans Hammer en række kendte sportspersonligheder ind i hulen til en dialog om, hvordan gæsten er blevet til den person, han eller hun er i dag.Frans har inviteret mennesker fra sit eget netværk, og resultaterne er blevet unikke indblik i sportens verden og de specielle oplevelser, som følger med. Fodbold er omdrejningspunktet i Hammers Hules første fem episoder. De efterfølgende episoder har det til fælles, at en sportsperson er inviteret indenfor i hulen, men sportsgrenen vil variere.Vi glæder os til at berige dine ører og gøre dig endnu klogere på den danske sportsverden og dens personer. Velkommen til!Hammers Hule produceres af Nordic SportsLab i samarbejde med Hotel Kong Arthur.