Det frie valg

For nogen er det ikke et naturligt ønske at få børn. Sådan er det for bloggeren Miriam Poulsen, der er den ene gæst i denne sæsons sidste episode om det frie valg, når det kommer til at stifte familie. Den anden gæst, kønsekspert hos Oxfam IBIS, Emma Holten, er også i tvivl og har reflekteret over, hvordan hun ønsker at leve sit liv fremover. Det frie valg har ikke altid været en selvfølge i Danmark. Den frie abort blev fx først indført i 1973. Sammen med Fallulah taler de om, hvordan kernefamilien ikke længere behøver være far, mor og børn, hvordan deres tanker om et fremtidigt familieliv ser ud og hvordan vi taler til og med andre om børn.

Greta - Bad Lovers
Soleima - Cheers for the Tears

Om Podcasten

Hej Søster-bevægelsen, stiftet af Fallulah, startede med en playliste på Spotify, voksede sig større og indebærer nu også blandt andet en podcast. I hvert afsnit dykker Fallulah ned i et emne, hun gerne vil blive klogere på, sammen med sine gæster. Det handler om, hvordan vi løfter hinanden, rummer forskelligheder og spreder god søsterkarma på vores vej.